Kroppen på godt og ondt

Kroppen på godt og ondt



Kroppen er med i alt hvad vi foretager os. Derfor har vores forhold til kroppen betydning for vores daglige livskvalitet. Desværre er kroppen for mange forbundet med selvbebrejdelse og skam.


En del af denne tendens udspringer af den kropskultur vi lever i: Kontrol over kroppens tillægges stor værdi. Samtidig ligger kropsidealet langt fra den biologiske gennemsnitskrop. Billeder af smukke, velduftende, altetiske, begærende og begærede mennesker fylder en del på diverse medier og i gadebilledet.

Det er ikke underligt, at en del mennesker får det svært med deres krop.

Vægt, kropsbygning, hud, bryster, hår, kulør, aldring, tænder og højde kan opleves som alvorlige daglige hindringer for livskvaliteten.


Kroppen kan også være en kilde til skam og nervøsitet, når man oplever ikke at have fuld kontrol over kropsfunktioner som f.eks. rødmen, sved, rysten, stemmeføring, tarmfunktion eller seksuel funktion. Ofte kan der starte en ond cirkel hvor angsten gør det endnu sværere at kontrollere kroppen.

Når man er fanget i utilfredshed med sin krop, kan det være svært at se en udvej. Det kan føles umuligt at blive glad med den krop man har.



Terapi


Jeg har ikke løsningen på, hvordan du skal forholde dig til din krop. Men jeg vil gerne "følges" med dig i processen imod at finde ud af, hvordan du får det bedst mulige liv med den krop, du har.


Det kan have stor effekt, at gøre noget godt med kroppen, som f.eks. at vandre, vinterbade og. lign.. Men jeg tilrettelægger ikke træningsprogrammer og lignende. Det vi arbejder med her er din indstilling til kroppen og din tilstedeværelse i din egen krop.


Utilfredshed med kroppens udseende kan gå hånd i hånd med andre problemer. Er du utilfreds med din krop kan det forstærke usikkerhed i forbindelse med seksualitet, socialt samvær og parforhold. Omvendt kan seksuelle og sociale problemer også medvirke til, at du får det dårligt med din krops udseende. Det er muligt, at svække denne onde cirkel ved at arbejde med selvværd og relationer. Det kan også være hjælpsomt at arbejde med eksistentielle temaer såsom livets uforudsigelighed og uretfærdighed og at meningen med livet ikke er givet.




Hvis du kan genkende en del af ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Tidsbestilling

Skriv et par tider der passer dig, så vender jeg hurtigt tilbage og bekræfter et tidspunkt.