Borderline træk

Træk af borderline/ borderline personlighedsforstyrrelse

(emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse)




Borderline er en lidelse, som gennem tiden er blevet beskrevet og forstået på mange forskellige måder.

Nedenfor beskriver jeg træk af denne lidelse, som den forståes i den nyere forskning (Bateman, Fonagy m.fl.).


Når du læser nedenstående, er det vigtigt at have in mente, at mennesker med disse træk også rummer en hel masse andet. Mennesker med træk af borderline er ofte mennesker med en veludviklet evne til at aflæse andre menneskers følelser.


De træk der er fremtrædende hos mennesker med borderline kan ses hos os alle, når vi er tilstrækkeligt pressede psykisk. Sagt på en anden måde, lider mennesker med borderline under et stort indre psykisk pres, mere eller mindre konstant.



Indre psykisk pres


Mennesker med borderline eller træk heraf har ofte en opvækst præget af omsorgssvigt, overgreb eller manglende respons på deres mentale tilstedeværelse. Sådanne oplevelser præger hjernens udvikling: Omsorgssvigt øger hjernens følsomhed overfor tegn på svigt/ afvisning. Overgreb øger hjernens følsomhed overfor farer i omgivelserne. Hjernens energi bliver så at sige brugt på at danne et beredskab overfor farer i omverdenen. Dermed bruges der mindre energi på den indre verde, at lære sig selv at kende som en værdifuld person, der kan have tillid til sine nærmeste. Fareberedskabet kan være "tændt" hele tiden og bryde ud i følelsesstorme ved relativt små hændelser.

Det er især i nære relationer det følelsesmæssige pres kan blive stort og smertefuldt, fordi det er her følelserne er stærkest.

Manglende respons på ens mentale tilstedeværelse kan føre til, at oplevelsen af at være et selv, en sammenhængende hel person, udvikles skævt eller mangelfuldt.



Selvet


Vi mennesker lærer os selv at kende gennem samspillet med andre mennesker, dette er tydeligst i barndom og ungdom, men fortsætter hele livet. Når andre mennesker ser os som vi er, opdager vi nye sider af os selv, eller får bekræftet at vores selvbillede er korrekt.

Hvis man i barndom/ ungdom af den ene eller anden grund ikke er blevet set som man er i tilstrækkelig grad, kan der være "huller" i selvbilledet eller vi kan have fået et billede af os selv, som noget andet end det, vi egentlig er.

Det kan opleves som tomhed, tvivl om hvad man selv mener, føler og er værd. Man bliver endnu mere følsom overfor andres reaktioner, og dermed er fareberedskabet igen ved at blive overophedet. Når faresystemet i hjernen overophedes, skrues der ned for aktiviteten i den del af hjernen, som at har at gøre med tænkning og perspektivering. Med andre ord, mentaliseringen bliver blokeret.



Mentalisering


Mentalisering drejer sig om at forstå sine egne og andres mentale tilstande. Når man let eller konstant føler sig truet af svigt og afvisning, hindres hjernens evne til at mentalisere. Det bliver derfor svært at finde ud af, hvornår man tolker andre rigtigt og forkert. Dette kan føre til misforståelser, svigt og brud på relationer.

Der er ikke tale om, at man er uintelligent eller usensitiv, tværtimod. Der er tale om, at man ikke har haft samme mulighed for social indlæring, som mange andre har, fordi ens følelsessystem har været overbelastet i en årrække.



Følelsesregulering


Følelsesregulering finder sted hele tiden på et utal af måder. Når nogen træder os over tæerne nedregulerer vi vreden ved at tænke "det var jo ikke med vilje". Når vi giver hinanden en gave eller et godt kram opregulerer vi følelsen af samhørighed og tryghed. Når vi efter en stressende dag sætter afslappende musik på, regulerer vi anspændheden ned og roen op. Uden vi bemærker det, kan vi i løbet af en dag mange gange støtte og trøste os selv med reaktioner som "jeg gjorde mit bedste", "hun mente det godt", "jeg sover lige på det" eller ved at tænke på mennesker og oplevelser, som giver os gode følelser.

Hvis ens hjerne har udviklet et konstant fareberedskab og muligheden for at udvikle mentalisering dermed er nedsat og man tilmed ikke er blevet set og anerkendt som mentalt tilstedeværende, så vil konsekvensen ofte være, at man heller ikke har lært at regulere sine følelser. Dermed kan livet blive meget svært og udmattende at leve. Man lever i et følelseskaos, som man ikke er i stand til at styre. Man kan blive så presset følelsesmæssigt, at man griber til radikale metoder for at holde det ud, det kan for eksempel være, at overspise, tage stoffer, slå op med kæresten eller lave et selvmordsforsøg.



Terapi


Som nævnt er det muligt for mennesker med træk af borderline (eller en decideret borderline diagnose), af få hjælp gennem terapi.

Da der er tale om mønstre i hjernen, som er grundlagt gennem en årrække, tager det tid at ændre dem og det er hårdt arbejde for personen.

Selve det at gå i terapi kan være svært, fordi man her går lige ind i det, som er allersværest for en: en relation, hvor afvisning vil gøre ondt og et rum hvor mentalisering og affektregulering er i fokus. Det kræver meget mod at åbne sig og at arbejde med sig selv, når man har det på ovenstående måde.


I terapien arbejder vi med alle de små og store situationer hvor du løber ind i svære følelser. Fokus er mentalisering og følelsesregulering og at du lærer dig selv bedre at kende.