Stress

Stress




Stress er en samlebetegnelse forskelligartede tilstande, der rummer en fysisk og en psykisk komponent.



Fysisk


Når jeg møder stressede mennesker har jeg i første omgang fokus på de fysiske funktioner: søvn, spisning, koncentration, hjertebanken, svimmelhed, træthed, irritabilitet, grådlabilitet, sensitivitet overfor støj, lys mv. Disse symptomer på stress giver et billede af alvorsgraden og af hvor behandlingen skal tage udgangspunkt.


Det kan være nødvendigt at begynde med at skabe en base, hvor din krop og dit nervesystem kan finde ro, hvis det er ved at brænde sammen. Det kan dreje sig om søvn, pauser, motion, mindfulness, læse bøger, gå i naturen, være i støttende samvær, regulering af arbejdstid og evt. sygemelding. Måske dette vækker modstand hos dig, hvis du er vant til at kunne klare mere end de fleste. Du er måske vant til at se dig selv som en fighter, og måske som en der hjælper andre. Det kan føles som et nederlag at skulle skåne dig selv og din krop. Men det betyder ikke du er svag, blot at du er et menneske. Oftest er mennesker med stress dygtige, omsorgsfulde, ansvarsbevidste, og ambitiøse mennesker.



Psykisk


De psykiske tegn på stress kan være træthed, tristhed, utilstrækkelighedsfølelse, irritabilitet. Du har måske let til gråd, har dårlig hukommelse og svært ved at fokusere. Det er helt normalt at føle, at man ikke duer til noget, når man har stress. Dette kan blive en ond cirkel, hvor du føler at du skal præstere mere.


Der er to temaer, jeg er særligt opmærksom på i mit arbejde med stress: mængden af opgaver og meningen med opgaverne.



Mængden af opgaver


Mange moderne menneskers liv er nærmest bygget til at få stress, fordi der ikke er et tydeligt punkt, hvor "det er godt nok", hverken i arbejds eller privatlivet.

Der forventes i mange jobs at man konstant udvikler sig på flere parametre og på mange arbejdspladser er der ikke en øvre grænse for, hvad der skal leveres.

I privatlivet lever vi i en lind strøm af budskaber om, hvordan vi kan præstere bedre på alverdens områder: kærligheden, boligen, børneopdragelsen, ferierne, kroppen, profilerne på de sociale medier, madlavningen, sexlivet, venskaberne, festerne osv.


Der kræver bevidste valg ikke at blive revet med af budskaberne om at skulle præstere mere og bedre.


Når man får stress, kan det være et tegn på, at mængden af opgaver, man føler man bør fuldføre, er for stor. I terapien ser vi på, hvad der er vigtigst for dig, og hvordan du kan acceptere, at der er opgaver du må vælge fra. Det er svært, irriterende og ærgerligt. Det er især ærgerligt, hvis du er dygtig til dit arbejde og du brænder for dit arbejde, og hvis du ikke vil skuffe dine kollegaer eller din leder. Det kan også være særligt svært, hvis du grundlæggende har en lille nagende tvivl på, om du egentlig er et godt nok menneske.



Mening og glæde


Arbejde og privatliv kan være meningsfuldt på mange forskelige måder. F.eks. kan det opleves meningsfuldt at opnå et mål, at se resultater, at modtage ros, at være en del af et fællesskab, at støtte op om et mål eller et godt formål, at få overblik, at være kreativ, at være produktiv, at være den bedste, at være vandbærer eller den der samler trådene.... mulighederne er mange.

Nogle gange kan man opleve at meningen og glæden ved det, man gør, forsvinder.


Mange fortæller, at de egentlig ikke er stressede over mængden af opgaver, men noget andet. Det kan være svært at sætte fingeren på hvad det præcist er, der stresser.

Vi vil i så fald undersøge, hvad det engang var, du oplevede som meningsfuldt og som gjorde dig glad. Næste skridt er, at se på, om mening og glæde kan genfindes på samme måde, som det var tilstede engang eller om det skal genfindes på nye måder. Vi vil komme ind på de værdier du har og ønsker at have i dit liv.



Personlighedstræk


Stress behøver ikke at hænge sammen med specifikke personlighedstræk. Stress kan ramme alle.

Men det kan være særligt svært at komme ud af stress, hvis man har tendens til at nedgøre sig selv, være perfektionistisk, pleasende, konkurrenceorienteret eller har svært ved at bede om hjælp eller svært ved at sige til og fra.

Det kan være ubehageligt, at se i øjnene, at man har sådanne tendenser, og det kan være svært at ændre på dem. Hvorvidt vi skal arbejde med sådanne temaer afhænger af hvad du har lyst til og hvad der skal til for at du synes, din livskvalitet er god nok.


Forebyggende arbejde


Når man en gang har fået stress, har man en øget sårbarhed for at få stress igen. Derfor er forebyggelse af tilbagefald en vigtig del af behandlingen. Forebyggelsen består i at blive opmærksom risikofaktorer og bedre til at lytte til signaler i krop og psyke. Ved at arbejde med disse ting, kan du blive mere robust overfor stress, end du var, før du fik stress.




Hvis du arbejder med andre menneskers lidelse, kan jeg anbefale Per Isdals bog "Medfølelsens Pris" som handler om vigtigheden af at passe på sig selv i arbejdet.






Adresser:

København: Istedgade 65,1., 1650 København V.       Farum: Rådhustorvet 4, 1.sal, 3520 Farum.            Mail: kontakt@louiselyrstrand.dk.           Telefon: 93 88 83 6