Teoretisk fundament
Mit arbejde er baseret på ny og gammel forskning og tænkning.
Hvis du har lyst, kan du læse en kort præsentation af mine væsentligste inspirationskilder her:
Eco-psychology/ Økopsykologi
Økopsykologien ser mennesket som et væsen, der er forbundet med alt levende. Vi påvirkes af, hvordan dyr og planter omkring os har det. Vi påvirkes af hvordan vores jord har det og af hvordan vi omgåes vores naboer, husdyr, slægtninge, kommende generationer og jorden i det hele taget.
Økopsykologien mener, at vi i den moderne verden har aflært vores sensitivitet i forhold til andre livsformer og i høj grad også i forhold til andre mennesker. Vi har tillært os at tænke og leve individualistisk og profitorienteret, på bekostning af vores sensitivitet overfor værdier som samhørighed, transcendens, skønhed og natur. Konsekvensen af dette er, at vi mistrives og er afhængige af en livsstil som destruerer os selv og vores omgivelser. Dermed er der skabt en ond cirkel.
I følge økopsykologien har mennesket behov for og længsel efter at anerkende, drage omsorg for og ære sin forbindelse med alt andet liv. Økopsykologien mener, at vi mennesker har brug for at behandle alt andet liv med respekt og værdighed, før vi selv for alvor kan blive "hele".
Økopsykologien bygger på en stor mængde videnskabelige undersøgelser af, hvordan mennesker påvirkes af naturen. Og der er solidt empirisk belæg for at naturen påvirker os fysisk og psykisk.
Økoterapien arbejder med at genskabe samhørighed mellem menneske og natur og kan til tider være inspireret af naturfolk/ shamanisme, naturreligioner og buddhistisk psykologi mv.
Echotherapy, healing with nature in mind. 2009. Buzzell og Chalquist
Neuroaffektiv psykologi
Forbundethed med andre mennesker er livsnødvendigt for spædbarnet. Vores hjerner er derfor skabt til at være i samspil med andre.
Vores biologi reagerer på samspillet med andre: Når samspillet er mangelfuldt eller usundt føler vi typisk angst, depression, vrede, energiløshed og tomhed. Når samspillet er sundt, oplever vi ofte glæde, meningsfuldhed, ro og energi.
- Det er i kroppen, vi mærker disse følelser. I terapien bruger vi derfor tid på at "høre", hvad din krop "siger". Det er svært for en del mennesker at "høre" kroppen. Derfor hjælper jeg dig til at finde nogle måder at gøre det på, som passer til dig.
Når man stille og roligt begynder at "lytte" til kroppen, vil der ofte også vise sig at være mulighed for at mærke, hvad der er godt for dig, hvad du har brug for. Måske er der noget du har brug for fra andre mennesker. Måske er det noget, du kan gøre for dig selv.
Langsomhed og tryghed er vigtigt for at få kroppen med i terapien. - Dette er ofte afgørende for at behandlingen virker. Især hvis du er meget "oppe i hovedet".
Neuroaffektiv terapi er baseret på ny viden om hjernen og kroppen.
Gode bøger om emnet:
Susan Hart: "Neruoaffektiv psykoterapi med voksne"
Laurence Heller: Udviklingstraumer
Bessel Van Der Holk: The Body Keeps The Score
Deb Dana: The polyvagal theory in therapi 2018
Ulla Rung Wecke: At danse med nervesystemet"
Peter Levine: "Den tavse stemme" 2010
Daniel Siegel: Sindets tilblivelse og udvikling 2002
Eksistentiel psykologi
Mange af os lever et fortravlet liv med en masse mere eller mindre nødvendige gøremål. Vi kan let miste overblikket over, hvad vi i bund og grund lever for og hvad det vil sige, at have et menneskeliv.
Meningsløshed og tomhed kan komme snigende. Måske i form af en vedvarende utilfredshed, depressivitet og energiløshed. Måske i form af selvmordstanker.
Livet er hverken retfærdigt, let, evigt, romantisk eller automatisk meningsfuldt. Og ingen terapi kan ændre dette. Det kan rive tæppet væk under os, at se tilværelsen i øjnene. Men det kan også være starten på at finde ud af, hvad det er, du skal mens du er til.
Viktor Frankl: Psykologi og eksistens 1967.
Buddhistisk (tibetansk) psykologi
I buddhistisk psykologi lægges der vægt på livet, som en evig strøm af foranderlighed. Der lægges ikke så meget vægt på dig og mig, som adskildte enheder, men nærmere som bevidsthedsstrømme, der kan flyde mere eller mindre sammen (jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt). Hvorvidt den enkelte person lige har det godt eller skidt, tages med en større lethed, og den buddhistiske praksis tilbyder metoder til både at være i glæde og smerte på en mere legende måde.
Den måde jeg bruger den tibetanske buddhisme på, er ikke som en gammeldags religion, men som et lidt lettere perspektiv på livet, og et venligt, men kraftigt, skub til den gængse psykologi og psykoterapi.
Jeg er især inspireret af Stephan Phende (psykolog og fhv tibetansk munk), Tara Brach (psykolog) og Eckhart Tolle og Adyashanti mfl.
Mindfulness, tilknytning og neuropsykologi
Ny forskning indenfor psykoterapi arbejder med hvordan mindfulness/ meditation kan understøtte forandringer i hjernen og dermed styrke vores måde at være til på i verden og sammen med hinanden.
Mindfulness kan genskabe noget af den kerne-tryghed, som man typisk mangler, hvis man er vokset op i utrygge relationer.
Davia Wallin: Attachment in Psychotherapy
Daniel Siegel: The Mindful Therapist
Daniel Siegel: "Mindsight"
En fin og enkel introduktion til tilknytningsteorier er Sarah Daniels bog "Relation og fortælling" fra 2012.
Daniel Siegel fortæller om interpersonel neurobiologi: https://www.youtube.com/watch?v=2dmX6XBZ1GY
Helena Backlund Wasling: Närmere. 2019
Norman Doidge: The brain that changes itself. 2007
Mentaliseringsteori
Mentalisering er at forholde sig undersøgende, åbent og ikke-dømmende til sit eget og andres mentale liv.
Kort sagt: vi arbejder med at få flere perspektiver på det, der sker inde i dig og i dit samspil med andre.
Målet er, at du kan få et sundt samspil mellem tanker og følelser.
Dine følelserne er ikke altid sandheden om virkeligheden. - Du kan f.eks. godt føle dig utilstrækkelig uden det er sandt.
Dine tanker er vigtige, men de skal forbindes med din mavefornemmelse, ellers bliver de tom snak.
En god, men omfattende, gennemgang af mentaliseringsbaseret psykoterapi er "Mentalisering, affektregulering og udvikling af selvet" af Jurist, Gergely og Target.
Antropologi/ Kulturens betydning for vores trivsel
Meget psykolgi er et produkt af den vestlige kultur, som er fokuseret på det enkelte individ, som centrum i sin egen verden.
Jeg er åben for at posen kan rystes og livet kan betragtes og leves ud fra andre perspektiver end den vestlige kultur-psykologi!
Måske har du en fornemmelse af at livet også kunne være noget andet, end det, det ser ud til at være, herfra hvor vi står.
Jeg har ikke svarene, men har bl.a. fra den tid hvor jeg læste antropologi, kendskab til, at livet kan "lukkes op" på mange forskellige måder.
Jeg forsøger i mit arbejde at bevare denne åbenhed og nysgerrighed.
The School of Life
The School of Life er en organisation, der formidler filosofi og psykologi på en brugervenlig måde. Jeg er meget begejstret for deres små film, som du kan finde på youtube, og deres bøger. Hvis du snuser lidt til det, kan du få en fornemmelse af hvordan jeg tænker om psyken og livet.
Se f.eks. denne om følelser, som vi endnu ikke har erkendt:
youtube.com/watch?v=b197XOd9S7U