Sorg ved tab af en nærtstående
Når vi mister en nærtstående, er det forskelligt, hvilken sorg vi skal igennem. Sorg er ikke en sygdom, men en sund reaktion på tab. Vi har forskellige forudsætninger for at komme igennem en sorg.
Nedenfor vil jeg om temaer der hyppigt kommer op i forbindelse med tab af en nærtstående efter kræftsygdom.
Hvad har jeg mistet?
Der kan være stor forskel på at miste en bror/ søster, en forælder eller en partner. Og karakteren og kvaliteten af den relation man har haft har betydning for, hvordan det ”hul” der er tilbage ser ud.
Nogen eksempler på forskellige ”huller” kan være disse:
Mister man en partner, der har sørget for meget af det praktiske, er det et hul, som skaber hjælpeløshed og angst.
Mister man en meget omsorgsfuld mor, mærker man ensomhed.
Mister man en far, som man har været udmattet af at passe i den sidste tid, kan man mærke lettelse.
Mister man en person, som man aldrig fik det forhold til, som man havde ønsket, kan der indfinde sig en tung tomhed og sorg over en mulighed der aldrig blev brugt og som aldrig kommer igen.
Den sidste tid
For mange har det indflydelse på sorgen, hvordan den sidste tid har været. Hvad man fik talt om og hvad man fik gjort sammen, - eller måske ikke gjort. Der kan være gode ting at tænke tilbage på, sorgen kan blandes med taknemmelighed og varme. Der kan også være ærgrelse og sorg over det, som man ikke nåede eller måske ikke formåede. For nogen mennesker dukker selvransagelse og selvbebrejdelse op, og den kan være pinefuld og svær at komme af med. Mange som har ønsket at gøre deres bedste, mens den kære var i live, sidder tilbage med spørgsmålet ”gjorde jeg det nu også godt nok?”. Måske man husker dage, hvor irritation og træthed fik en til at vrisse. Man tænker måske at man skulle have sagt ”jeg elsker dig” én gang mere. Uanset hvor godt man har gjort det, kan den slags tanker indfinde sig.
Kaos og ambivalens
Når mennesker lever tæt sammen, er det uvilkårligt forbundet med blandende følelser. Ingen forhold er ren harmoni og kærlighed. I tætte relationer indgår blandende følelser som f.eks. glæde, vrede, samhørighed, distance, afhængighed, modstand, varme, skuffelse osv. osv. Selvom den kære går bort, er følelserne for ham/ hende ikke væk. Man kan stadig mærke modsatrettede følelser overfor den person, som nu ikke er her længere.
Følelserne er der stadig, men i en ændret ramme. Dels er man alene om dem – der er ikke en anden der responderer på ens vrede eller kærlighed. Dels kan der ikke arbejdes videre på relationen sammen med personen. Man kan arbejde videre med følelserne alene, men det kan være en ensom og tom oplevelse, hvis man i mange år har delt følelserne med den anden.
Selvkritikken kan snige sig ind: Må jeg føle vrede overfor en der er død? Må jeg være lettet over at jeg ikke længere skal passe en, som jeg elsker? Er det ok at jeg glemmer ham/ hende ind i mellem?
Som efterladt sidder man alene med tilbageblikket på den relation der har været. Når man kigger tilbage på relationen ser man måske andre nuancer, end man så dengang relationen var levende hverdag. Det kan sætte tanker i gang om hvad man har brugt sit liv på og hvad man ønsker fremover.
Det kan være et stort følelsesmæssigt arbejde, at fordøje de år og oplevelser man har delt på godt og ondt. Hvis man har tendens til negativ eller depressiv tænkning, kan det blive særligt svært.
Det kan give en stor lindring, at tale med andre om den relation, der har været. Ofte vil man have brug for at gentage tanker og følelser, for at forstå hvad der har været, og for at forstå, at det ikke er mere.
Fælles om tabet
Når man er flere der har mistet den samme person, kan man være en stor støtte for hinanden. Man er fælles om minder, mærkedage og måske man er fælles om behovet for at tale om de samme ting igen og igen.
På den anden side kan man også have det meget forskelligt. Måske afdøde ikke havde samme betydning for begge parter. Måske man bearbejder tingene i forskelligt tempo og på forskellige måder. En har måske brug for at sidde mange aftener og kigge i gamle fotoalbums og en anden har brug for at komme ud og drikke med vennerne eller blive optaget af børn og arbejde. Nogen kan have brug for at få smidt alle afdødes ting ud i en fart, mens en anden kan have brug for at tingene bliver stående et godt stykke tid. Det kan være en udfordring at finde ud af hvordan man kan støtte hinanden, og hvor meget overskud man har til det.
Det er vigtigt, at pårørende taler med hinanden om deres forskellige måder at komme igennem sorgen på, og anerkender at de har forskellige følelser, behov og mestringsstrategier.
Dårlig samvittighed, skuffelse og bebrejdelse kan snige sig ind forholdet, hvis man ikke får talt behov og forventninger igennem.
At klare det "godt"
Mennesker har forskellige måder at håndtere et tab på. Der er er mange forskellige måder, der er gode. Hvordan vi håndterer tab hænger blandt andet sammen med vores tidligere tabserfaringer, vores relation til den mistede og hvilken støtte man får fra omgivelserne.
Man taler nogen gange om, at nogen ”klarer det godt” eller er stærke. En del mennesker føler et pres i retning af at skulle klare det godt. Ofte er det sådan, at man nogle dage klarer det godt og andre dage mindre godt. Det er dog svært at afgøre, hvad der er godt, da det er individuelt hvad der er godt, og da det som nævnt er individuelt hvad tabet rummer for den enkelte.
Selvvurderende og sammenlignende tanker kan dukke op ”Klarer jeg det dårligere end de andre?” ”Jeg burde være …” Den type tanker kan skabe grobund for skamfølelse og efterfølgende at man isolerer sig fra andre.
Læg så vidt muligt denne type tanker fra dig. Fokuser i stedet på, hvad du på nuværende tidspunkt kan og har brug for.
Hvis dette bliver for svært for dig, så hold øje med udviklingen. Du er i en sårbar periode, når du lige har mistet. Hvis der oven i sorgen lægges skam, er der øget risiko for depression. Søg hjælp hvis du overvældes af sorg og skyld, som bliver ved med at gnave.
At modtage hjælp
Det er også forskelligt hvilken støtte man kan få og kan forvente at få af sine omgivelser. Selvom folk vil en det godt, er det ikke sikkert de magter at forholde sig til ens sorg, savn og evt. praktiske problemer.
Mange kan opleve en mere intensiv omsorg og opmærksomhed lige efter tabet, som efter et stykke tid aftager. Nogen oplever, at det er her ensomheden rigtig mærkes.
Det er forskelligt, hvad man har brug for fra andre mennesker – om man har brug for at de spørger til hvordan det går, at de taler om alt muligt andet eller fortæller deres egen historie.
For mange sørgende kan det være lidt af en udfordring, at få fortalt andre, hvad man har brug for. Og det kan føles tungt, når de andre ikke forstår det eller ikke kan opfylde ens behov.
For mange mennesker er det nyt, at være i en stor sorg, at række ud efter andres hjælp eller være nødsaget til at sige fra overfor misforstået hjælp. Man har måske hele sit liv klaret sig selv eller været den, der hjalp andre.
En sorgperiode kan være en mulighed for at lære noget værdifuldt om at modtage hjælp. For nogen bliver det en periode, hvor man ser sine venskaber med nye øjne. Der kan være venner der mistes, og der kan være venskaber, der viser sig stærkere og mere støttende, end man havde forestillet sig.
Generelt om tab
Ofte vil der være gode og dårlige dage. Dage hvor man føler, at livet går videre og dage hvor man igen ryger ned i et sort hul.
Mister man en nærtstående, er det ikke unormalt, at det tager mange måneder at komme igennem de sorgfulde følelser. Følelsen af savn kan være der hele livet. Men heldigvis også uden at ødelægge resten af livet.
Når man savner, er det også et tegn på at man har elsket. Savn og sorg er naturlige følelser og kan gå hånd i hånd med taknemmelighed og kærlige følelser i forhold til det der har været.
Mennesker har forskellige måder, hvorpå det der engang var lever videre. Måske man ”taler” med personen derhjemme. Måske man mindes ved gravstedet, og får en fornemmelse af at der er mere ”mellem himmel og jord”. Måske man lever videre med personens værdier eller ser personen ”leve” videre i børn og børnebørn eller måske man finder ro i livets forgængelighed og dødens faktum.
Generelt kan man sige, at sorgen gerne må være der, men den skal ikke blive ved med at overskygge alt. Typisk oplever man, at sorgen kommer og går og den gradvist kommer sjældnere og på lidt kortere besøg.
Oplever man, at den bliver liggende og konstant overskygger hele ens humør, er det en god ide at søge hjælp. Har man efter et halvt år ikke oplevet nogen form for lysning, er det en god ide at søge hjælp.
For hver enkelt er det et arbejde, at finde ud af, hvordan man lever sit liv videre på en god måde. Det er et arbejde, at komme på det rene med, at man er ked af det og vred, og stadig har mulighed for at få et godt liv.
Det kræver meget, at omstille sig til et liv uden den person, som har fyldt meget. Sorg, udmattethed, træthed, irritation og vrede er naturlige følelser i den proces. Og samtidig kan der være dage, hvor man kan nyde at være til og ikke mærker savnet så meget.