Misundelse
Der tales ofte ret nedsættende om misundelse. Det anses for mere "fint", at være deprimeret eller angst, end at være "grøn" af misundelse.
Misundelse kan være en ret stærk følelse. Og man kan skamme sig over at være misundelig. Dermed er det blevet endnu sværere at mærke og undersøge sin misundelse.
Men misundelse er, ligesom alle andre følelser en "gave": Misundelse kan være et hint om f.eks. dybere længsler, uudlevede potentialer, fortrydelser og uafsluttet sorg.
Det er godt, at du mærker din misundelse. - Dermed har du nemlig mulighed for at undgå at den bliver destruktiv for dig selv og andre.
Det er almindeligt at være misundelig, især i svære perioder, hvor der er noget man selv virkelig længes efter at have, være eller kunne. her er et par eksempler: Måske du ønsker dig at blive gravid og bliver misundelig på din nærmeste veninde, som er blevet gravid. Måske du bliver misundelig på din lillebror, som har overhalet dig karrieremæssigt. Eller du kan blive misundelig på dine børn over deres venner, deres ungdommelige skønhed eller den kærlighed de får fra den anden forælder.
Ofte er vi selv og andre så fordømmende overfor misundelse, at vi skynder os at gemme den ned i en hemmelig skuffe med de ting vi helst ikke vil vide om os selv, og som for alt i verden ikke skal opdages af andre.
"Misundelse er en grim ting", har jeg ofte hørt. Men hvis du har en stor grim grøn misundelse, som du er ved at være træt af at bære på, så kan du overveje om du kunne have lyst til at se på den sammen, og måske lære noget af den.
Her er lidt inspiration til tanker om misundelse:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/der-er-maader-forholde-sig-til-misundelse-paa