Når du lider under ængstelig personlighedsforstyrrelse eller har træk heraf, har du en uopfyldt længsel efter nærvær, kærlighed og accept fra andre mennesker. Det er et normalt og naturligt behov.
Samtidig har du en grundlæggende oplevelse af, at du er forkert, hvilket gør det svært, at være blandt andre.
At søge andres accept og nærvær er forbundet med en frygt for, at du vil blive afvist og fundet for kedelig eller måske forkert af en udefinerbar grund. Sådan kan du have det, selvom du, udefra set, er vellidt og dygtig til de ting du laver.
Formentlig er det svært for dig, at tage positive tilkendegivelser til dig. Du kan få tanker som "de mener det ikke", "jaja, men som person er jeg alligevel ikke god nok" eller "det er et spørgsmål om tid før jeg bliver afvist".
Dine præstationer kan måske ligefrem være beviser på, at du som person intet er værd. "Logikken" kan være: "På trods af at jeg er dygtig og kan begå mig, bliver jeg ikke elsket, altså er jeg virkelig ikke værd at elske".
Det kan være smerteligt, at se andre bevæge sig frit og afslappet mellem hinanden, når man selv føler sig akavet, forkert og udenfor.
Nogle mennesker med ængstelige træk har i deres opvækst haft dårlig mulighed for at lære sig selv at kende. De kan derfor have svært ved at mærke, hvad de mener, føler og har behov for. Dermed kan man føle sig endnu mere usikker og udsat i det sociale samvær.
Mindreværd, anspændthed, usikkerhed fylder meget i din hverdag. Og du er formentlig så følsom overfor afvisning, at du opfanger tegn på en forestående afvisning, også når den ikke er reel. Du får lyst til at lukke dig inde og undgå socialt samvær, fordi det bliver smertefuldt og angstfyldt for dig. Formentlig vil du kunne genkende det, der kaldes social angst.
Jo mere angsten for det sociale fører til undgåelse af sociale situationer, desto mere trist bliver du. Følelsen af ensomhed og fiasko vokser. jo mere du trækker dig fra sociale situationer, desto mere skamfuld bliver du over ikke at have et godt socialt liv.
Du har formentlig lidt under dette i årevis.
Du har nok forsøgt forskellige ting, for at ændre på situationen.
Måske har du udviklet strategier, der gør tilværelsen tålelig for dig. - Det kan f.eks. være at undgå sociale situationer, at stille dig tilfreds med at være sammen med mennesker, du ikke bryder dig. Måske du usynliggør eller nedgør dig selv i samværet med andre eller du opfører dig føler dig som en pæn "social robot".
Det kan også være, du har overbevist dig selv om, at du ikke har brug for andre mennesker.
Når du søger hjælp for dette, har du taget et modigt skridt. At fortælle om hvor svært og skamfuldt det er, at være dig, kræver mod.
Du har sikkert en frygt for, at psykologen vil se på dig med kritiske øjne, finde dine fejl og i bund og grund ikke bryde sig om dig. Måske du har bidt dig fast i diagnosen "ængstelig evasiv personlighedsfortyrrelse" (hvilket ikke er en særlig tiltalende ordbrug) som det endelige bevis på at du ER forkert. Det kan være svært at forestille sig, hvordan det nogen sinde kan ændres.
Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse har at gøre med din oplevelse af relationer. Derfor er jeg også opmærksom på om du i terapien oplever utryghed ved at være i relationen til mig.
Det kan tage tid for dig, at vænne dig til at gå til psykologen. Når du kan holde ud, at psykologen kender dig, er du godt på vej til at få tillid til, at andre mennesker også kan kende dig OG holde af dig som du er. Du kan få tanker om psykologen, som svarer til dem, du har om andre mennesker "i virkeligheden mener hun det ikke", "hun kan ikke lide mig". Dette vil vi arbejde med undervejs, som en del af behandlingen.
Terapien drejer sig ikke om at vurdere og dømme dig. Den drejer sig om, at vi i samarbejde prøver at forstå hvem du er og de overlevelsesstrategier du har udviklet.
Det er et stort skridt, at begynde at tro på, at du muligvis kan få det bedre efter alle de år, hvor du har haft det svært.
Du har måske allerede været i kognitiv terapi eller andet, og oplevet at det ikke ændrede på din opfattelse af at du grundlæggende er forkert. Du sidder måske tilbage med en følelse af endnu en fiasko. Min erfaring er, at en del mennesker har det som dig, og at det kan tage tid, at finde den rette form for hjælp. Men det kan godt lade sig gøre.
Terapien tilpasses den enkelte.
Du kontakte mig på 93 88 83 66, kontakt@louiselyrstrand.dk eller bruge mailformularen her.
Psykolog Louise Lyrstrand Adresser: KBH: Nørrebrogade 8, 1.tv. 2200 Kbh N
Telefon: Kun efter aftale HERLEV: Gammelgårdsvej 60 B, 2730 Herlev
Mail: kontakt@louiselyrstrand.dk SKOV: Farum/ Værløse