Klimasorg og andre naturlige reaktioner

Hvis du mærker angst, depression eller skam i forbindelse med klimaets tilstand, er du formentlig igang med at forholde dig til en svær virkelighed. Det gør ondt, men er en sund menneskelig reaktion. Du er formentlig igang med en bearbejdningsproces.

En sund bearbejdning kan hjælpes godt på vej ved at have et rum, hvor der kan tales frit om tanker og følelser, der er relateret til klimaet. Eksempler herpå kan være: håb, håbløshed, magtesløshed, handlemuligheder, forargelse, vrede, tilgivelse, skam, glæde og stolthed, fællesskab, svigt, fortrængning, katastrofetanker, tvivl, fortielse, "hvide løgne", frygt for at tale højt om tingene.

Det kan være svært at finde et rum, hvor der kan tales frit om svære følelser i forhold til klimaet, fordi det er et følelsesladet emne, som vedrører din og dine nærmestes oplevelse af frihed og rettighed, håb og fremtid, etik mv.

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på emnet klima. For nogle er det blot et politisk emne vedrørende en fjern fremtid. For andre berører det her og nu eksistentielle spørgsmål så som:

- Meningen med mit liv, mit forbrug, mine handlemuligheder.

- Relationen til foregående og kommende generationer. Med klimaet for øje kan det være svært at se forgangne generationer, en selv og ens børn i øjnene. Omvendt kan der også opstå et behov for at se hinaden i øjnene og talt om den "elefant", der er i rummet.

- Friheden til at handle. Hvor vi tidligere måske levede i en forestilling om at vores indiviuelle forbrug var en frihedsrettighed, er denne frihed måske blevet krænket, truende eller skamfuld. Måske der opstår en vrede over, at der er gået skår i forbrugs-glæden. Måske det bliver en (uudtalt) vrede mellem familiemedlemmer, partnere og venner som ikke har samme holdning til individuel frihed vs. individuelt ansvar.

- Døden. Døden er ikke længere min individuelle død, men menneskehedens og dyrearternes potentielle uddøen. Mine private valg vedrører ikke længere blot mig selv, men hele økosystemet. Det kan være et tungt ansvar at bære, og svært at forholde sig til.

- Tab. Bevidstheden om den skønhed og mangfoldighed der allerede er gået tabt, kan være en tung sorg for nogle mennesker. Der kan også være en oplevelse af tab af den verden man ønskede at videregive til feks. sine børn.

Ovenstående er blot nogle eksempler på, hvor indgribende og dybtgående vi og vores relationer kan blive påvirket af emnet klima.

Da klimakrisen er relativt ny, har vi ikke som samfund skabt en psykologisk strategi for hvordan det enkelte menneske kan leve med klimakrisen. Som jeg ser det, er det en proces, der er igang nu. Nogle mennesker kan med sindsro leve videre og afvente hvad der sker. For andre er det presserende at finde en måde at være tilstede i klimakrisen på, som er følelsesmæssigt bærbar. Terapien er et frirum til at arbejde med dette, uden på forhånd at kende løsningen. 

Joanna Macy fortæller her om sin måde at være i klimakrisen på. Måske det giver mening for dig, måske ikke.

Måske du også er berørt at den måde andre arter bliver behandlet på, så læs videre her: Medfølelse med andre arter.

Personlig baggage oveni

Ligger der i forvejen angst, depression og skam i vores "bagage", kan klimakrisen blive endnu sværere at rumme og bearbejde.

Psykologiske tilgange, som eksempelvis den eksistentielle eller sorgterapi kan være nyttige i forhold til at leve i klimakrisen.

Andre gange kan det vise sig, at personlighedsmæssige problemer fletter sig sammen med klimaangst, -skam eller sorg. I så fald inddrager jeg også psykodynamisk terapi.