Kærlighed og forladthed
Størstedelen af mit arbejde handler, i sidste ende, om kærlighed og forladthed. Ofte taler vi om parforhold eller et savn efter parforhold. Men det kan også dreje sig om familierelationer eller venskaber.
Kærlighed og forladthed er to gigantiske elementer i et menneskes liv. Og ofte er den dybeste motivation i vores liv: At få kærlighed og undgå forladthed.
Hvad er kærlighed?
Jeg tænker ofte på kærlighed som forbundethed. Vi kan være forbundet med hinanden gennem f.eks. sex, økonomi, gener, tanker, samtale, samarbejde, fortid, praktik og/eller æstetisk… mulighederne er mange. Enhver relation består i sin unikke form for forbundethed.
Vi er med vores hjerner og kroppe skabt til at forbinde os med hinanden. Vores evne til forbundethed er udviklet og forfinet gennem millioner af år. Det er et dybt behov og imperativ i os at afsøge og dyrke mulighederne for at forbinde os med andre mennesker.
Det kan gøre fysisk og psykisk ondt i os, når forbindelserne skæres over, som f.eks. når vi mister en kæreste eller en hjerteveninde. Når vi bliver forladt!
Fra fødslen af véd vores kroppe, at forbundethed = overlevelse, og forladthed = død. Som børn gør vi derfor ALT hvad vi kan for at forblive forbundet med vores forældre. Og vi bliver dybt utrygge når denne forbindelse er truet. Følelsen af "forbundethed = overlevelse, og forladthed = død" lever videre i os som voksne, selvom vi med vores fornuft kan synes det er fjollet.
Har vi som børn mærket forladthed, kan det være svært at være os selv og være åbne og tillidsfulde overfor andre mennesker senere i livet.
Har vi oplevet forladthed som børn, bærer vi et “sår” med os ind i vores kommende relationer. Såret kan lyde sådan: “det er noget galt med mig”, “jeg er umulig at elske”, “jeg SKAL præstere noget ekstraordinært, ellers...”, “du forlader mig før eller siden...”… Eller det kan vise sig ved at vi ubevidst undgår intimitet, ubevidst distancerer os fra andre eller ved at vi overkompenserer ved at være “smukkest, sjovest, klogest, sødest…”
Man kan kompensere for manglende forbundethed, ved at forbinde sig til nogen, der ikke kan forlade en f.eks. et dyr, et job, Gud, naturen, videnskaben, en ideologi, computeren, bilen eller børnene. - Intet af dette er forkert, tværtimod. Men det kan være værd at undersøge, om der ligger en forladthed under "gulvtæppet", hvis man ikke rigtig er glad i livet.
Mange af vores følelser omkring forbundethed/ kærlighed og forladthed er ubevidste. Dels fordi vi i vores individualistiske kultur ikke synes det er helt godt, at have brug for andre, at være såret og bange for at blive forladt. Ensomhed og forladthed er tabuer. Men de findes hos de fleste. Kort sagt: der er følelsesmæssige kræfter på spil i vores liv, som vi ikke altid kendes ved.
Derfor oplever en del mennesker, at de på trods af deres gode begavelse og rationalitet kan være deprimerede eller savne forbindelse til andre.
Terapi
Vi bliver alle forladt før eller siden. Vi skal alle finde en måde at leve med dette på. For nogen er det så smertefuldt, at de undgår at forbinde sig følelsesmæssigt med andre mennesker. Nogen ved ikke hvordan man forbinder sig følelsesmæssigt med andre, fordi de ikke har lært det. Nogen befinder sig i ikke-kærlige realtioner. Alle disse varianter kan skade livskvaliteten.
I terapi vil vi se på den forladtheds-smerte du bærer med dig og hvordan du kan leve med den på en måde, der ikke forøger og forlænger smerten.
Der er ikke noget quick fix, men der er mulighed for at arbejde sig stille og roligt fremad mod at rumme smerten og risikoen og mod at skabe den forbundethed, som du har lyst til at have i dit liv.