I begyndelsen af mit arbejde som psykolog, blev jeg overrasket over hvor ofte alkoholmisbrug har spillet en rolle i familien hos de mennesker, jeg taler med. Efterhånden er det blevet en tilbagevende del af mit arbejde, at forstå og arbejde med betydningen af at have en forælder som var alkoholiker.
Én side af sagen er de handlinger, der kan finde sted, når en forælder er beruset. Det kan være f.eks. tydelig misrøgt eller vold. Sådanne ting kan være skræmmende og uforståelige for et barn.
Den anden side af sagen er fraværet af handlinger, der burde have fundet sted, f.eks: God øjenkontakt. Tydelige tale. Aftenputning. Tilsidesætelse af forældrens behov og impulser. Glæden ved til at være nærværende med sit barn.
Når et menneske misbruger alkohol, er det ofte, fordi han/ hun har behov for det. - Der er noget som personen ikke har fundet en løsning på, men som alkoholen kan "løse". Ofte vil det være følelser, der er ubærlige at leve med. Jeg er ikke optaget af, om det er rigtigt eller forkert at drikke. Og ikke optaget af, om nogen er skyldige.
Det, der er vigtigt i mit arbejde er, at forstå hvordan dine forældres brug af alkohol har forhindret dig i at få kontakt og omsorg.
Når forældre er bruger alkohol til at dulme følelser, viser de ikke i så høj grad deres børn, hvordan svære følelser kan håndteres på sunde måder. Hvis dine forældre ofte har været påvirkede, har de formentlig haft svært ved at tune ind på dit følelsesliv, og dermed lære dig, hvordan du kunne håndtere dine følelser.
Som barn af en alkoholiker, lærer man mange ting: At tilpasse sig. At tage ansvar. At blive "usynlig". At glemme sine egne behov og følelser. At være modig. At være loyal overfor sine forældre. At bevare den gode stemning. At "sluge" skuffelser. At stille sig tilfreds.
Til gengæld lærer man sjældent ting som disse: At være synlig. At blive taget ansvar for. At bede om og at modtage omsorg. At have behov og følelser. At være en person, som nogen gange er skuffet, vred og måske "til besvær".
Ovennævnte er svært for mange. Men hvis du er vokset op i en famlie med misbrug, kan det være en ekstra stor udfordring. Heldigvis er det noget, der kan ændres på gennem terapi.
Jeg har arbejdet i TUBA (Terapi til Unge Børn af Alkoholikere) med gruppeterapi og individuel terapi.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er vokset op hos en alkoholiker eller to.
Psykolog Louise Lyrstrand Adresser: KBH: Nørrebrogade 8, 1.tv. 2200 Kbh N
Telefon: Kun efter aftale HERLEV: Gammelgårdsvej 60 B, 2730 Herlev
Mail: kontakt@louiselyrstrand.dk SKOV: Farum/ Værløse