Følelsesmæssigt omsorgssvigt
"Min barndom var normal... jeg ved ikke hvorfor jeg er så... usikker og ked af det... jeg burde tænke positivt". - Nogenlunde sådan siger en del mennesker, når de kommer til mig.
Ofte har de fået alt, hvad der hørte sig til af sko og strømper, madpakker, bad og "rigtige værdier". De er hverken blevet slået eller misbrugt og forældre var ikke misbrugere. Nogle gange har forældrene tilmed haft meget stærke intentioner om at være gode og rigtige og skabe et godt hjem. Og det så måske rigtig pænt ud.
Der er ikke noget synligt omsorgssvigt, at sætte fingeren på.
Usynligt omsorgssvigt
Følelsesmæssigt omsorgssvigt er ikke noget forældrene gør, men noget de ikke gør. - Samtidig med at de måske gør mange ting godt og rigtigt.
Omsorg for et barn omfatter både varetagelse af dets fysiske behov, dets behov for kundskaber/kulturel know-how og dets følelsesmæssige behov. Et barn kan være velernæret, velplejet og godt opdraget (læs: dygtigt og vellidt) og følelsesmæsigt svigtet. - Det sidste kan man ikke se med det blotte øje.
Et barns følelsesmæssige behov er, at være i et omsorgsfuldt følelsesmæssigt samspil med sine forældre. Dvs. barnet kan mærke at forældrene kan mærke barnets følelser. Barnet kan mærke, at forældrene synes det er vigtigt, hvad barnet føler.
Barnet mærker, at forældrene drager omsorg for dets følelser, når forældrene hjælper det med at forstå og regulere sine følelser (f.eks. hjælper barnet med at mærke "nu kan jeg være tryg").
En sådan kontakt er alt afgørende for, at barnet opbygger følelsen af at have værdi (være værd at elske) og at dets eksistens giver mening.
At yde følelsesmæssig omsorg er ikke en synlig kompetence (i modsætning f.eks. til at servere sund mad), men nærmere en usynlig x-faktor. Fraværet af følelsesmæssig omsorg, kan skyldes, at forældrene ikke selv har oplevet omsorgsfuld følelsesmæssig kontakt. Måske ved de ikke, hvad følelsesmæssig omsorg er.
Reaktioner på følelsesmæssigt omsorgssvigt
Følelsesmæssigt omsorgssvigt, og dermed typisk også manglende selvværd, kan komme til udtryk på mange måder. Ofte knokler barnet/ den unge for at gøre sig fortjent til omsorg og kærlighed. F.eks. ved at være dygtig, hjælpsom, nem, kærlig, ansvarlig osv. Det lykkes måske barnet at få ros for nogle præstationer. Men ros er ikke det samme som kærlighed og omsorg.
Ofte opbygges der en indre frustration: "Hvorfor kan andre blive elsket, når jeg ikke kan? Hvad er der galt med mig? ... er jeg for tyk? for grim? for doven? for kedelig? uelskelig? en byrde? burde jeg ikke eksistere? - Der er mange muligheder, som alle æder af livsglæden, energien og tilliden til at livet er værd at leve.
Terapi
I terapi kan man få et omsorgsfuldt følelsesmæssigt samspil med psykologen. Det kan tage noget tid, før man tør lade ham/ hende komme tæt på ens følelser. Det kan også være svært, at finde ud af, hvad man føler. Her hjælpes vi ad med at finde ud af det.
Terapi er en nænsom og omsorgsfuld proces: Et tæt og tålmodigt samarbejde om at give plads til dine følelser, og plads til at mærke hvordan det er, at dele dem med et andet menneske. I den proces vil du formentlig udvikle noget af det selvværd og den mening, som du ikke fik udviklet i dine tidlige år.
Hvis du tænker (hvilket jeg godt kan forstå): "Det er jo bare en professionel relation, det har ikke noget med omsorg at gøre", så har du på een måde ret: Jeg som psykolog er professionel på den måde, at jeg tager ansvar for processen, og har en faglig baggrund for at gøre det. Samtidig er jeg et menneske, der bliver dybt berørt af de mennesker jeg møder i mit arbejde. Jeg mærker både glæde og sorg og omsorg.
En fin introduktion til hvad følelsesmæssigt omsorgssvigt gør ved os er Inge Schütsack Holms bog: livsfarlig familie. Om følgerne af emotionelt omsorgssvigt i barndommen. 2019.