Diagnoser+/-

Diagnoser +/-



Jeg har givet siden dette mærkelige navn, fordi jeg er skeptisk overfor den måde diagnoser ofte bruges på for tiden. 


Jeg er skeptisk fordi diagnoser de ikke fortæller hvem du er som person, dine ressourcer og dine muligheder for at få det bedre. Diagnosen fortæller hellerikke hvorfor du har fået det, som du har det. 

I mit perspektiv er mennesker med diagnoser ofte "helt i orden" sunde mennesker, der reagerer (logisk) på noget som har været ikke-menneske-egnet i deres omgivelser. - At give mennesker et sygdomslabel kan derfor være misvisende.


I et samfund hvor rigtig mange mennesker, endda også børn, får diagnoser, synes jeg, vi skal overveje om samfundet er sundt for mennesker, før vi giver menneskerne, især børnene, diagnoser.


Når jeg nævner diagnoser her på hjemmesiden, er det fordi folk ofte har fået - eller overvejet en diagnose, når de kommer hos mig. Og derfor kan det være praktisk at bruge diagnoserne som "vejvisere". Derudover er diagnoser praktiske i forbindelse med forskning og tildeling af behandlingspakker og lignende.

Jeg udelukker ikke, at der findes organiske lidelser i hjernen, som det kan give god mening at have diagnoser for. Men det er vigtigt samtidig at have for øje, at et menneskes organiske nervesystem dannes i samspil med mennesker, samfund og de foregående generationer (epigenetik). 


I denne artikel "Skam - medfødt og tillært- når skam fører til sjælemord" af Lars J. Sørensen beskrives en tilgang til mennesker, terapi og diagnoser, som jeg synes giver god mening.



På undersiderne her beskriver jeg nogen af de diagnoser, som jeg har erfaring med.





Inspiration til refleksion over diagnoser:


https://www.information.dk/debat/2024/03/falder-uden-snaevre-rammer-normal-adfaerd-ofre-farveloes-racisme?lst_cntrb