Fælles for de forskellige spiseforstyrrelser er, at de hjælper dig til at håndtere noget som er svært i dit liv. Derudover er der den fællesnævner, at spiseforstyrrelserne skaber en form for fysisk afhængighed. Spiseforstyrrelsen er derfor svær at slippe både følelsesmæssigt og fysisk. Men giv ikke op, det er muligt at få et godt liv med et moderat forhold til træning og spisning. Og ikke mindst, et liv hvor du har det godt med at være dig. Det tager tid og kræver hårdt arbejde, men det ER muligt.
Mit udgangspunkt er, hvem du er og hvad din spiseforstyrrelse gør for netop dig. Der er en god grund til, at du har din spiseforstyrrelse. Ved at forstå denne grund, er vi et skridt på vejen til at forstå, hvordan du kan finde en mere hensigtsmæssig måde at leve på.
Nedenfor vil jeg kort beskrive de mønstre, jeg ofte ser ved hver af de tre spiseforstyrrelser. Dermed ikke sagt at du er forkert, hvis det opleves på en anden måde for dig.
Jeg har erfaring med behandling af bulimi, anoreksi, overspisning i ambulant regi og ved indlæggelser. Jeg har erfaring med behandling af disse lidelser i kombination med andre lidelser som f.eks. social angst, depression, OCD/OCPD, ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse, narcissistisk personlighedsforstyrrelse og selvskade.
Psykolog Louise Lyrstrand Adresser: KBH: Nørrebrogade 8, 1.tv. 2200 Kbh N
Telefon: Kun efter aftale HERLEV: Gammelgårdsvej 60 B, 2730 Herlev
Mail: kontakt@louiselyrstrand.dk SKOV: Farum/ Værløse