At være til
At være til er for mig, som en forvandlingskugle, der ændrer sig, hver gang jeg kigger på den.
Jeg har ikke rigtig fået hold på, hvad det er, at være til. Mennesker, bøger, musik og dyr lærer mig hver dag lidt mere om det. Også de mennesker, jeg møder i mit arbejde, lærer mig noget om at være til, - tak.
Jeg er halvvejs i livet, håber jeg. Min tid er begrænset. Det er svært at forstå og samtidig simpelt. I nogle år kunne jeg ikke forlige mig med døden, jeg kunne ikke acceptere den. Derfor valgte jeg, at arbejde med døende mennesker. Jeg ville finde ud af, hvordan jeg kunne leve med at jeg skal dø, og at mine børn skal dø. Det er lykkedes, indtil videre...
For mig er der meget ro og visdom at hente i den tibetanske buddhistiske psykologi.
Jeg erbl.a. inspireret af den tibetanske munk og psykolog Stephan Pende Wormland, som underviser i Center for Visdom og Medfølelse og kan findes flere steder på nettet.
Jeg interesserer mig ikke for religiøse symboler, regler og "sandheder", men for hvordan vi kan være autentisk tilstede i hverdagen, med hinanden, med døden og som små bevidste prikker i universet. - Her synes jeg den tibetanske buddhisme har nogle teknikker og erkendelser, som virker rigtige for mig
Der er uendeligt mange måder at være til på.
Personligt holder jeg meget af den måde det beskrives på i disse fire videoer:
Stephan Pende Wormland:
Dan Turell “Hyldest til Hverdagen”
https://www.youtube.com/watch?v=77jiPMXR3Aw
Benny Andersens “Svantes lykkelige dag"
https://www.youtube.com/watch?v=GhrPgbIHVAQ
Eckhart Tolle “The Little Things in Life”
https://www.youtube.com/watch?v=6FRXEfZE1mk
I øvrigt:
https://www.information.dk/debat/2020/10/vores-ypperste-maal-laengere-vaere-selvrealisering-stedet-selvoverskridelse?lst_cntrb
https://www.information.dk/debat/2017/09/mindfulness-blevet-egotrip?lst_cntrb
Kaspar Meitil: Kunsten at glemme sig selv. Klim 2020.