Høj begavelse/ refleksionsevne/ kreativitet
Nogle af de mennesker, jeg taler med oplever en forkerthed og ensomhed i form af "jeg tænker for meget", "jeg føler for meget", "jeg sanser for meget", "jeg kræver for meget", "mine ambitioner er for høje". Gennem mange år har de forsøgt at blive som andre. De kan opleve en uønsket afstand til andre menneske og en længsel efter at komme helt på bølgelængde med andre. Ofte konkluderer de "der er noget galt med mig". Samtidig kan de skamme sig over nogle gange ikke at gide andre mennesker.
Høj begavelse er ofte taburiseret, og der er en risiko for at blive betragtet som arrogant eller truende, hvis man folder sine "gaver" helt ud.
Høj begavelse forbindes typisk med matematiske evner. Jeg er optaget af høj begavelse i bredere forstand: Som høj intensitet i: sansning, følesesliv, interoception (evne til at registrere egne indre processer), intellekt, refleksionsevne og etisk bevidsthed og forestillingsevne. Denne intensitet vil ofte foranledige en stærk trang til at sanse, skabe, udfordre, blive udfordret, forstå, finde mening, metareflektere og realisere de potentialer, som man selv og livet rummer.
Prisen for denne intensitet kan være, at andre synes du er "for meget, for besværlig, for kritisk, underlig eller sågar kedelig". Måske du selv har oplevet skolen, frikvartererne, arbejdspladsen, tv-programmerne, vennerne, kæresten osv. som kedelige (typisk efterfulgt af tanken "men det må jo være mig den er gal med"). Udfordringerne ved at være højt begavet fører ofte dårligt selvværd og depressivitet med sig.
Indenfor noget psykoterapi er der en tendens til dogmer a la "tænk positivt", "tag dig primært af dig selv", "alle mennesker er i bund og grund gode", "du har gjort dit bedste", "der er en løsning på alting", "du har godt af at være sammen med andre mennesker", "selvfølgelig elskede dine forældre dig", "der er en partner til alle" o.s.v. Ofte er dette brugbare dogmer. Men hvis du er højt begavet, er den type "sandheder" muligvis ikke tilfredsstillende. Du føler dig måske presset til at godtage sådanne mere eller mindre skjulte antagelser, for at bevare den gode stemning i terapien. Jeg vil gøre mit yderste for at skabe et "rum" der er åbent for alt det, du rummer, også det som er "for meget".
Sund og usund perfektionisme
Det er væsentligt, at skelne mellem sund perfektionisme, tænksomhed, sensitivitet, emotionalitet, samvittighedsfuldhed, stræbsomhed og meningssøgen og usund (neurotisk) perfektionisme osv. Nogle gange er begge dele tilstede samtidig.
I terapien vi arbejde med, hvad der er det ene og det andet.
Livet bliver ikke nødvendigvis nemmere af at være højt begavet, ofte tvært imod. For at du kan bruge "gaven", tilstræber jeg, at vi i terapien kan tale åbent om fordele og ulemper ved høj begavelse.
Terapi
For mennesker, der er gode til at tænke, kan det være en ekstra udfordring, at slippe tænkningen og give plads til at mærke krop og følelser.
Du kommer formentlig ikke i terapi, fordi du har brug for hjælp til at tænke (og jeg er ikke nødvendigvis bedre til det end dig), men fordi der er følelsesmæssige ting, der er svære. I så fald vil jeg hjælpe dig med at sætte tænkningen lidt på pause, og vende fokus mod dine følelsesmæssige tilstande.
Inspiration:
Linda Kreger Silverman "Giftedness 101" 2013.
Daniel Siegel "The mindful Therapist" 2010
Ellen Fiedler "Bright Adults, uniqueness and belonging across the lifespan" 2015 (mange cases, men ikke særlig dybdegående)
En lille film om emnet fra School of Life:
www.youtube.com/watch?v=0lXX3dJUAGY&list=LL&index=37