Jeg interesserer mig for hvordan det er at være menneske. - At få givet et kort liv her på jorden, og skulle stille noget op med det! Måske noget som giver mening, eller er sjovt, eller let, eller interessant, dybt, smukt, betagende eller hvad det nu er livet skal være?!?
Jeg interesserer mig for hvordan vi på een gang er mennesker og dyr. Dyr med drifter, instinkter og sanser, og samtidig reflekterende, meningssøgende, spørgende, civiliserede og indpassede i skemaer, arbejdsgange og kulturer. Jeg interesserer mig for hvordan vi flokdyr gebærder os i en individualiseret og præstationsorienteret kultur.
Jeg er optaget af, hvordan vores krop og nervesystem, som er skabt til et liv i naturen, kan trives og finde både ro, inspiration, nærvær og glæde og føle sig nogenlunde naturligt i live i et moderne samfund.
Jeg er interesseret i hvordan både videnskab, og det som ikke kan måles og vejes med videnskab kan være en del af mit verdensbillede.
Og så interesserer jeg mig for madlavning, tegning, alternativ dans, dyr, svampe og animisme og deltager ind imellem i samfundsdebatten for at gøre det mere acceptabelt, at vi mennesker også er følsomme dyr.
Jeg er optaget af, hvordan vi mennesker kan eksistere med taknemmelighed og respekt for livet i alle dets former.
Herunder er jeg interesseret i:
Psykolog Louise Lyrstrand Adresser: KBH: Nørrebrogade 8, 1.tv. 2200 Kbh N
Telefon: Kun efter aftale HERLEV: Gammelgårdsvej 60 B, 2730 Herlev
Mail: kontakt@louiselyrstrand.dk SKOV: Farum/ Værløse